Penge tilbage til Spar Mors-kunder

Tre unge garanter i det tidligere Spar Mors får nu deres penge tilbage.

100909_spar_mors001.jpg

Pengeinstitutankenævnet har afgjort, at den daværende Spar Mors ikke havde informeret godt nok om den risiko, der var ved en garantkonto. Derfor skal Morsø Bank, som overtog den krakkede Spar Mors, betale penge tilbage til tre unge garanter.

- Det var en fin efterjulegave, at der i hvert fald er ro der, siger Niels K. Østergaard, der er far til Nicolai Østergaard, der er en af de tre unge, som får deres penge tilbage.

Direktøren i Morsø Bank er dog ikke enig i Pengeinstitutankenævnets afgørelse.

- Hvis jeg var enig i afgørelsen, så var den ikke havnet i Pengeinstitutankenævnet. Divergensen mellem det juristerne i Pengeinstitutankenævnet siger, og vores vurderinger går jo meget på, hvilken rolle har hververne indtaget i de her tre sager. Ifølge juristerne har vi vurderet forkert der, og det bøjer vi os for. Og derfor får de her unge garanter deres penge, siger Direktør i Morsø Bank, Torben Sørensen.

Nicolai Østergaard får 29.000 kroner tilbage.