Penge til Struer Museum

Tiltrængt økonomisk indsprøjtning på vej til det kriseramte Struer Museum.

Siden det nye Struer Museum blev indviet i maj 2008 har museet haft store økonomiske vanskeligheder.

Museet har bl.a. måttet fyre en del ansatte, men nu får museet både eftergivet en gæld til Struer kommune på knap 1,2 millioner kroner samtidig med, at kommunen vil sende flere penge den anden vej, skriver Dagbladet Holstebro-Struer.

Et flertal i kulturudvalget indstiller nemlig nu til byrådet, at Struer Kommune skal give museet 500.000 kroner ekstra om året i tilskud.