Penge til sindslidende

Sindslidende i Skive og Viborg er blevet bevilget penge af Veldfærdsministeriet.

Bank_Penge.jpg

Velfærdsministeriet har tildelt 6,2 millioner kroner over tre år til projektet "Indsats på tværs" i Skive Kommune.

I Viborg får projektet "Koordinering af indsatsen for dobbeltdiagnosticerede" 1,2 millioner kroner. Også over en periode på tre år.

I Skive går pengene til sindslidende kontanthjælpsmodtagere. Mens tilskuddet til Viborg er tiltænkt sindslidende, som også døjer med misbrugsproblemer.

Velflærdministeriet bevilger i alt 65 millioner kroner til projekter, der gavner den enkelte sindslidende gennem et tættere samarbejde med myndighederne.

De 65 millioner kroner går til i alt 16 projekter, der alle løber over tre år.