Pause i indsamling af dna

Politiet vil de kommende dage koncentrere sig om at afhøre vidner.

HerningPolitiRygOgTavle.jpg

I sagen om drabet på den 20-årige Maria Møller Christensen, har Midt- og Vestjyllands Politi de seneste dage indsamlet dna-prøver i Nørregaardsparken i Herning, hvor den dræbte blev fundet nytårsdag.

Efterforskningsleder Ole Henriksen siger til TV/MIDT-VEST, at der nu er indhentet 25 dna-prøver, som vil blive sendt af sted til undersøgelse. Prøverne er hentet hos de mandlige beboere i Nørregaardsparken, som politiet har prioriteret højest. Ole Henriksen understreger i den forbindelse, at alle 25 dna-prøver er afgivet frivilligt.

Gruppen af politifolk som efterforsker drabet, vil i de kommende dage koncentrere sig om de mange nye vidner der har henvendt sig i sagen, efter Jan Lindholt Mikkelsen i onsdags blev løsladt.