Patruljevogn på glatis

I Thisted kunne to betjente ved selvsyn konstatere, at frosten er vendt tilbage. Politipatruljen gled nemlig af vejen og kørte direkte ind i en lygtepæl.

Udrykning-naer050712_1.jpg

Uheldet skete i krydset Tingstrupvej og Over Engen i Thisted. Her kom de to betjente kørende, da de mødte en spejlglat plet på vejen. Bilen gled ud og ramte en lygtepæl.

- Da en hundepatrulje så kommer til stedet, lukker de hundene ud, som man altid gør. Men hundene de væltede rundt, fordi det var så glat, siger Jørgen Jensen, Politikommissær ved lokalpolitiet i Thisted.

En af betjentene blev kørt til tjek på sygehuset, men ellers var der kun materielle skader ved uheldet.