Patienter hårdt ramt i Viborg

Sparekniven skærer ind til benet i Viborg. Medicinsk afdeling skal både lukke senge og samtidigt behandle flere patienter.

Virkningen af regionens sparekniv kan nu for alvor mærkes på de medicinske afdelinger. Især er Viborg hårdt ramt, fordi sygehuset netop har lukket 20 medicinske senge, samtidig med at det skal tage imod flere akutte hjertepatienter fra Silkeborg-området.

Nabopatienten fik medicinen

Situationen har allerede givet flere uheldige episoder for nogle af patienterne.

En af dem er 73-årige hjertepatient Tommy Harming. Han har to gange oplevet, at nabopatienten har fået hans piller. Desuden er han blevet udskrevet midt om natten. Hans oplevelse er, at den medicinske afdeling på Viborg Sygehus har alt for mange patienter til alt for lidt personale.

02:10 Luk video