Patient: Alene deres væremåde er jo guld værd

I en stor undersøgelse af patienters tilfredshed på landets sygehuse scorer Region Midtjylland flest positive resultater over landsgennemsnittet.

Ib Dalsgaard er en af mange tilfredse patienter i regionen. Foto: Morten Thomsen, TV MIDTVEST

Ib Dalsgaard har sukkersyge og kommer ofte på sygehuset i Viborg for at få behandlet sine følgesår af sygdommen. For ham er det altid en positiv oplevelse.

- Jeg har kun rosende ord at sige. Det betyder alt, at de tager sig af det problem, man nu kommer med. Og de tager sig af problemet hver gang, siger Ib Dalsgaard.

I en landsdækkende undersøgelse af patientoplevelser er der kommet svar fra 33.900 personer i Region Midtjylland. Og Her får hospitalerne i Region Midtjylland ros for både behandling og personale. 

Læs også Patienterne jubler i Midt- og Vestjylland

Og det billede kan Ib Dalsgaard nikke genkende til. 

- Alene deres væremåde er jo guld værd. Jeg har kun mødt venlighed her, siger han. 

01:39 Luk video