Påskefrokoster endte i spirituskørsel

Midt- og Vestjyllands Politi var talstærkt på vejene i påsken, og det resulterede i 39 bilister med sprit i blodet.

100408_sprit001.jpg

Det kan åbenbart være svært, at styre det der med alkohol, inden man skal ud og køre i bil. Det var i hvert fald den konklusion som færdselsafdelingen ved Midt- og Vestjylland kom frem til i påskedagene.

39 bilister gik i spritfælden. Otte af dem behøvede politiet dog ikke at stoppe. De var nemlig allerede kørt galt.

- Det er det samme mønster vi ser hver gang vi laver de her indsatser. Så det er ikke overraskende, siger leder af færdselspolitiet i Midt- og Vestjylland, John G. Christensen.

Men det var ikke kun spritten som bilisterne havde svært ved at styre i påsken. 28 kørte uden sikkerhedssele, 6 snakkede i mobiltelefon mens de kørte, 3 kørte selv om de var frakendt kørekortet, 5 sad bag rattet uden nogensinde at have haft et kørekort.

Det var dog farten der var det største problem. 740 fartbøder blev uddelt.

 

Hør interview med leder af færdselspolitiet i Midt- og Vestjylland, John G. Christensen: