Pas på! For mange bakterier fundet i flaskevand

​I værste tilfælde kan vandet gøre dig syg.

Foto: Colourbox

Hvis du handler meget i Netto og samtidigt har smag for vand på flaske, så bør du være opmærksom.

Vandflasker af mærket Aqua, der har rødder i Brande, er blevet kaldt tilbage, fordi der et blevet målt et forhøjet kimtal i flaskerne – hvilket i praksis betyder, at vandet er forurenet. Det skriver TV 2

- Der er fundet for højt indhold af bakterier, som tyder på, at noget er gået galt i produktionen, fortæller Anette Perge, der er sektionsleder i Fødevarestyrelsen til TV 2.

Fra Brande

Aqua-flaskerne produceres af Danish Bottling Company i Brande. Virksomheden opdagede selv det forhøjerede kimtal ved en kontrol. Problemet er i 2-liters flaskerne der har holdbarhedsdato fra 25. til 28. marts 2019.

Hvis man ligger inde med en af de forurenede flasker, så bør man ikke drikke det, da det kan gøre dig syg.

- Når vi måler i vand ved 37 grader, må der maksimalt være 20 bakterier per 100 milliliter. Og når bakterierne kan leve ved 37 grader, kan de være af en type, der også kan vokse i mennesker og gøre os syge, forklarer Anette Perge til TV 2.

Vandflaskerne skal kun være solgt i Netto. Det gælder butikker over hele landet.