Lige nu: Endnu en iskold nat giver glatte veje

Hård nattefrost kan give isglatte veje i hele landsdelen. Foto: Claus Fisker / Scanpix

Lige nu: Endnu en iskold nat giver glatte veje

DMI melder om hårde frostgrader og glatte veje igen i nat. Derfor anbefales det at køre i god tid mandag morgen.

Vinterkulden har efterhånden fået godt fat i det midt- og vestjyske.

DMI varsler om hård frost igen i nat med temperaturer, der visse steder kan nå helt ned omkring -9 grader.

Derfor er der risiko for rimglatte veje hele natten frem til mandag morgen.

Lige nu: Frysende kolde veje

Lige nu er vejtemperaturerne flere steder i landsdelen helt nede omkring fem-syv minusgrader.

Det betyder også, at bilruderne mandag morgen kan være fyldt med is, og det kan derfor anbefales at tage afsted på arbejde i ordentlig tid.

Midt- og Vestjyllands politi opfordrer også til at køre forsigtigt og i god tid mandag morgen.