Thisted-robot i hård international konkurrence i Costa Rica

Foto: Scanpix

Thisted-robot i hård international konkurrence i Costa Rica

I samarbejde med TV2 Nord

To studerende og en underviser fra Teknisk Gymnasium i Thisted konkurrerer i disse dage mod lande fra hele verden i World Robot Olympiad i Costa Rica.

To skarpe elever Mouritz Jønsson og Christoffer Jørgensen fra Teknisk Gymnasium i Thisted er i disse dage taget til Costa Rica for at deltage i den internationale konkurrence World Robot Olympiad sammen med deres underviser. 

World Robot Olypiad er en konkurrence for gymnasieelever i at bygge og programmere en robot i Lego Mindstorm og få den til at udføre en på forhånd defineret opgave. 

Hård konkurrence

De to drenge fra Teknisk Gymnasium dyster i den sværeste kategori 'Regular'. Her skal de dyste under temaet "Robotter for bæredygtigehed", og det har vist sig at være en større udfordring for Thisted-holdet. 

- Sværhedsgraden er uhyggelig høj i år. Ingen af de deltagende lande har endnu haft deltagere, der har scoret maksimumpoint eller fuldført banen 100%. Kineserne, som ellers plejer at være helt fremme i forreste række inden for robotprogrammering, havde slet ikke taget den sidste del af banen med i deres nationale konkurrence, fordi sværhedsgraden simpelthen var for stor. I den danske del af konkurrencen, tyngede det høje niveau også. Oprindeligt var der 14 tilmeldte hold i Reular-kategorien, men det endte med at kun tre hold stillede op – de øvrige valgte simpelthen at trække sig, fortæller lektor Allan Ekström fra EUC Nordvest.

Det er anden gang, at Teknisk Gymnaisum i Thisted deltager i den internationale konkurrence. De er den første uddannelsesinstitution der for andet år i træk har vundet den nationale konkurrence i World Robot Olympiad.