Thisted går lige i oprykkeropgør

Thisted FC tager hjem fra Århus at have reddet sig til ét point i en kamp mod Brabrand IF, der ellers lignede et nederlag.

Thisted FC
Foto: TV 2 Nord

Thisted FC går lige med Brabrand IF, efter de to oprykkerhold mødtes i 1. division i Brabrand søndag eftermiddag.

I lang tid lignede det ellers et 2-0 nederlag til det nordjyske fodboldhold, men i det 77. minut trådte midtbanespiller Glenn Rask pludselig i karakter, da han reducerede til 2-1.

Thisted red videre på det momentum, og i det 90. minut var det ligeledes en midtbanespiller, der scorede, da Allan Hovenhoff kunne udligne til 2-2.

Derved fortsætter Thisted FC deres gode stime, efter de rykkede op til NordicBet Ligaen i denne sæson. De ligger nu på en 4. plads i ligaen med ti point efter seks kampe. 

Deres næste kamp er hjemme mod HB Køge den 3. september klokken 13.45.