Se video: Nedfaldsbombe sprængt af eksperter fra Skive

Onsdag blev en nyopdaget granat ved Rubjerg Knude Fyr sprængt i stykker. Bomberyddere fra Skive Kaserne var tilkaldt for at udføre sprængningen.

Der er tale om en nedfaldsbombe, som formentlig er blevet kastet fra et fly under Anden Verdenskrig. Foto: Brian Borch Daugaard

Helt i Skive måtte en bomberydder hentes for at komme af med den røggranat, der onsdag formiddag blev fundet ved Rubjerg Knude Fyr ikke langt fra Lønstrup.

Ved 15-tiden kom han så fra Skive Kaserne og gjorde en ende på det, man først troede var en torpedo fra Anden Verdenskrig, men som senere viste sig at være en forholdsvis ufarlig røggranat.

Ifølge TV2 Nords udsendtes oplysninger fra bomberydder-teamet ved fyret blev den form for røggranater eller røgmarkører brugt under Anden Verdenskrig til at markere mål for næste angreb. 

Med et kraftigt brag og en smule røg forsvandt så granaten. Ikke så få tilskuere så på fra 200 meters sikkerhedsafstand, inden det igen blev sikkert at færdes ved Rubjerg Knude Fyr.

Ifølge vagtchef ved Nordjyllands Politi, Jess Falberg, blev granaten fundet, fordi den kraftige blæst ved vestkysten de seneste dage har blæst sandet omkring den væk. 

- Der er tale om en nedfaldsbombe, som formentlig er blevet kastet fra et fly under Anden Verdenskrig, siger Jess Falberg til TV2.

Efter sprængningen var der ikke andet end et tomt metalhylster tilbage af granaten.

Sommer-turisterne fik ekstra meget at se på, da forsvarets ammunitions-ryddere i dag rykkede ud til Rubjerg Knude Fyr ved Lønstrup. Her var en røgmarkør fra 2. Verdenskrig dukket op i sandet ved fyret - og den skulle sprænges med det samme.