TV MIDTVEST

Rekord: Klitmøller-villa solgt på bare to timer

Arkivfoto. Foto: Jens Kolding, TV MIDTVEST

I samarbejde med TV2 Nord

Et par fra Sjælland var i sidste uge hurtige og købte et hus i Klitmøller bare to timer, efter det var sat til salg.

Nogle mennesker skal lige bruge et par dage til at tænke sig om, før de sætter signaturen på en købsaftale på et hus. Andre tøver ikke helt så længe.

I populære Klitmøller i Thy skal køberne faktisk kun bruge et par timer. Længere tid tog det i hvert fald ikke for restauratør Michael Eriksen, der har Café Conrad i byen, at sælge sin villa på Bavnbak 5.

Det skriver LimfjordUpdate.dk.

Og salget, som skete i sidste uge, må være noget af en rekord for Nybolig i Thisted, der havde boligen til salg. Køberne er et par med to børn fra Karlslunde på Sjælland. De havde været på jagt efter hus i Klitmøller i nogen tid. Måske var det derfor, de slog hurtigt til, da villaen kom til salg.

Café Conrads ejer understreger dog, at det kun er privatboligen, der er solgt. Han flytter med sin familie til Thisted, men arbejder lige nu på at udvide sin restaurant til den kommende sæson.

Læs også Simon Kvamm lokker vennerne til Cold Hawaii

 

I samarbejde med TV2 Nord