Øjenvidne til vindmøllebrand: Det skulle ikke kunne ske

Et besøg hos sin mor ved Østerild blev pludselig mere actionpræget, end Kent Klemmensen havde regnet med.

Kent Klemmensen var på besøg hos sin mor, da han opdagede branden. Foto: Svend-Vilhelm Mikkelsen, TV MIDTVEST

Fredag aften var Kent Klemmensen, der til dagligt bor i Fjerritslev, på vej hjem for at besøge sin mor i Østerild, da han fik øje på noget usædvanligt. 

- Fra bilen kunne jeg se, at det røg fra vindmølletårnet. Min mors ejendom ligger i første parket nogle få hundrede meter fra møllen, og kort tid efter breder ilden sig hurtigt, fortæller han. 

Hjemme hos sin mor ser han en hjemmeplejebil, og det er hjemmeplejeren, der ifølge Kent Klemmensen har anmeldt branden. 

- Vi står med vinden i ryggen omkring 800 meter fra møllen, alligevel kan vi både se og høre, når brændende rester falder ned fra tårnet, fortæller han. 

Læs også Ild i 140 meters højde: Verdens største vindmølle i brand

Han er også vidne til, at de første brandfolk kommer frem. 

- Vi ser, at Frøstrup Brandvæsen kommer til den brændende mølle med en stige, der ser ud til at være halvanden meter lang, man hvad kunne de gøre med den, når mølletårnet sidder i 140 meters højde, spørger han retorisk og drilsk.

Mens han fortæller sin historie kan han se, at flammerne i tårnet er brændt ud, med det ryger stadig fra møllen. 

- Det er sådan noget, der ikke skulle kunne ske, siger han om branden i Vestas og Mitsubishi Heavy Industries' prestigeprojekt. 

Læs også Brandvæsnet kan ikke nå op til brand i 140 meters højde