Nordjyde står bag opsigtsvækkende forskning om at redde liv

Ny dansk forskning viser, at hjertestarterne ikke bare er med til at redde liv, men også øger vores chancer for et liv uden men efter et hjertestop.

Foto: Daniel Mikkelsen

Nordjyske Kristian Kragholms forskning har ikke kun givet genlyd her i Danmark. Den er netop blevet offentliggjort i det anerkendte, internationale medicintidsskrift, New England Journal of Medicine.

Hurtig hjælp fra vidner, der overværer et hjertestop uden for hospital, ikke bare øger personens overlevelseschancer markant,  hjælpen betyder også, at den overlevende person i langt de fleste tilfælde vender tilbage til et godt og normalt liv.  Det viser ny forskning, som en nordjyde står bag.

Det nye forskningsstudie, der er støttet af TrygFonden, er netop offentliggjort i det internationalt anerkendte tidsskrift, New England Journal of Medicine.

Studiet kan få afgørende betydning for, at endnu flere vil overleve hjertestop i fremtiden – både i Danmark og i resten af verden.

Det er alment kendt, at når en person falder om med hjertestop uden for hospital, er det afgørende for personens overlevelseschancer, at vidner hurtigt træder til med livreddende førstehjælp og brug af hjertestarter.

- Vi har undersøgt de langsigtede konsekvenser af et hjertestop uden for hospital blandt knap 3.000 overlevende personer. Resultaterne er meget klare. Blandt dem, der fik livreddende førstehjælp fra vidner, og hvor en hjertestarter kom i brug inden ambulancetjenestens ankomst, har langt hovedparten overlevet uden hjerneskade eller behov for at komme på plejehjem. Noget tyder på, at overleverne trives godt, er fuldt funktionsdygtige og i det hele taget lever som før deres hjertestop, fortæller Kristian Kragholm, der er læge og ph.d. på Aalborg Universitetshospital, og som har stået i spidsen for det nye forskningsstudie.

- Det har været spændende at gennemføre undersøgelsen og meget livsbekræftende at få dokumentation for, at så mange ikke bare har overlevet et hjertestop, men også ser ud til at have fået et godt og meningsfuldt liv igen. I al ydmyghed er resultaterne et vigtigt bidrag til den omfattende forskning, der over hele verden finder sted på akutområdet, fortsætter Kristian Kragholm.

Forskergruppen har analyseret en omfattende datamængde i perioden 2001-2012 for at finde ud af, hvordan de overlevende personer har klaret sig efter deres hjertestop. I alt indgår knap 3.000 personer i undersøgelsen, der viser, at kun få har fået langvarige skader af deres hjertestop.

Blandt de tilfælde, hvor vidner trådte til med livreddende førstehjælp, inden ambulancen nåede frem, kom kun 12 pct. af overleverne på plejehjem eller fik konstateret en hjerneskade indenfor det første år efter hjertestop. Blev der også brugt hjertestarter ved hjertestoppet, inden ambulancen nåede frem, er resultaterne endnu flottere, idet kun 8 pct. fik konstateret en skade på hjernen eller havde behov for plejehjemsplads.

Til sammenligning kan det nævnes, at trådte vidner ikke til og igangsatte hjertemassage, fik hele 20 pct. af overleverne efter hjertestop konstateret skader på hjernen eller kom på plejehjem eller i plejebolig indenfor det første år efter hjertestop.

Den nordjyske forskning er støtte af TrygFonden, Hjerteforeningen og Laerdals fond for akut medicin.