Penge i is: Mejerigaarden i Thisted mangedobler overskud

På trods af store investeringer og øget konkurrence, så har isproducenten hævet overskuddet voldsomt.

01:47

Den varme sommer sidste år smittede af på Mejerigårdens overskud. Video: Line Flatau, TV MIDTVEST

Den varme sommer i 2018 var god og givende for både nordjyderne og flere brancher i det nordjyske erhvervsliv. Thisted Bryghus meldte om et godt år på grund af varmen, og nu kan isproducenten Mejerigaarden i Thisted altså også melde om væsentlige forbedringer på bundlinjen.

Vores positive vækst i omsætning er drevet af sidste års gode sommer...

Christian Brink, Kommerciel direktør, Mejerigaarden

Mejerigaarden driver Hjem Is og Premier Is. I 2017 lød overskuddet på 100.000 kroner, mens det i 2018 er blevet til et overskud på 4,8 millioner kroner. 

- Konkurrencen er stenhård og der er pres på marginerne i alle salgskanaler. Vores positive vækst i omsætning er drevet af sidste års gode sommer, massiv tilgang af kunder indenfor convenience samt det forhold, at Hjem Is indgår med et helt år i regnskabet 2018, fortæller Co-CEO og kommerciel direktør Christian Brink i en pressemeddelelse. 

Læs også Bedste måned i 85 år: Premier Is lavede 12 millioner is i maj

Omsætningen hos Mejerigaarden gik fra 342 millioner kroner i 2017 til en omsætning på hele 468 millioner kroner. På trods af det fordelagtige vejr, så har der været andre udfordringer for isproducenten.

- Udfordringerne har været rekordhøje råvarepriser på hovedingredienser som fløde og vanilje, stigninger på logistik- og energiomkostningerne, en kold forsommer og et meget stille efterår. De faktorer lægger samlet en dæmper på driftsresultatet, der er helt som forventet, fortæller Christian Brink.

Christian Brink forventer et spændende is-år i 2019, det allerede har set interessant ud med en varm april og en kold maj.

02:14

Maj måned 2018 blev den bedste måned i Premier Is' 85 år lange historier. Over 10 millioner is blev det til i produktionen.

Luk video