Weekenden byder på hæderligt vejr: 10 grader lurer for de heldige

Skyer vil dominere de kommende dage, men søndagen byder alligevel på en smagsprøve af forårsvejr

Weekendvejret kan byde på tocifrede varmegrader til de heldige.
Weekendvejret kan byde på tocifrede varmegrader til de heldige.
Foto: Kasper Palsnov / Ritzau Scanpix

Mange ønsker sig skyfrit vejr, hvor forårssolen kan varme vores kinder og få det til at krible af kådhed i kroppen. Weekenden er præget af skyer, men de seneste prognoser har faktisk små forårfornemmelser i ærmet.

Det bliver ikke storslået forårvejr, men på en måned, hvor den hidtil højeste temperatur kun har ramt 11,2 grader, så er weekendvejret ikke helt tosset.

Søndag byder på op til 10 graders varme

Foråret er den mest tørre af årstiderne i Danmark, og selvom en front bevæger sig ind over Danmark, vrides der kun meget lidt regn ud af skyerne. Der ventes generelt kun et par millimeter regn ind over weekenden. Søndag kan trods enkelte regnbyger også byde på opbrud i skydækket og op til 10 graders varme. 

Prognose med skyer og temperatur søndag eftermiddag.
Prognose med skyer og temperatur søndag eftermiddag.
Foto: TV 2 VEJRET / Grafik

Varmerekord i marts på over 20 grader

Når marts viser sig fra sin bedste side kan temperaturen nå langt højere op, end vi har oplevet i år. Varmerekorden fra den 18. marts 1990 lyder på 22,2 grader i Karup. Det skal man ikke sætte næsen op efter at nå i år.

Alligevel bliver vejret bliver hæderligt med rolige vindforhold og tørt det meste af tiden med mulighed for lidt sol. Man kan sagtens komme i haven, i skoven eller løbe en tur.

Sådan ser vejrprognosen ud for de næste syv dage.
Sådan ser vejrprognosen ud for de næste syv dage.
Foto: TV 2 VEJRET / Grafik