Det bliver varmt: Temperaturen nærmer sig de 30 grader

Mandag bliver sommerdag nummer 30, og i vestlige landsdele kan vi få en en tropedag med 30 grader.

Så er det tid til at finde badebukserne frem. Sommeren kan ramme Danmark allerede på torsdag.
Så er det tid til at finde badebukserne frem. Sommeren kan ramme Danmark allerede på torsdag.
Foto: Colourbox

Søndag kunne vi konstatere varmebølge i store dele af landet, og det varme vejr fortsætter mandag med mulighed for endnu højere temperaturer.

Som man kan læse af prognosekortet, kan vi nemlig nå op på 30 grader. Det er de vestlige landsdele, der har bedst chance for at ramme den høje temperatur, som kan udløse en tropedag.

Generelt 25 til 28 grader

Vinden kommer fra øst. Det betyder, at det bliver lidt køligere ved østvendte kyster. Her vil pålandsvinden sørge for at holde termometret nede på cirka 22 grader, men man skal ikke langt væk fra vandet, før temperaturen når over 25 grader.

De fleste steder vil man måle mellem 25 og 28 grader, men i dele af Vestjylland og på Vestsjælland, hvor luften har bevæget sig længe over land, kan temperaturen nå op på 29-30 grader.

Badevandstemperaturerne ligger omkring 20 grader.

Mandag formiddag når vi over 25 grader, hvilket udløser den ottende sommerdag i august og sommerdag nummer 30 i år. Hvis vi i eftermiddag når 30 grader, bliver det den første tropedag i august og den ottende tropedag denne sommer. 25. juli måltes 32,8 grader, hvilket er årets højeste målte temperatur.

Solrigt, men der er flere skyer på vej

De kommende dage fortsætter det varme sommervejr, men der kommer flere skyer. Tirsdag vil der særligt i de sydlige egne komme flere og tungere skyer med risiko for enkelte byger. Selvom bygerne ser ud til at blive få, kan de være ret kraftige. Fra onsdag bliver vejret mere ustadigt, men varmen holder ved.