Vejret: Sol og tørvejr bliver afløst af kraftig regn

De østlige egne får det pæneste vejr i dag, men i aften kommer der kraftige regnbyger.

Vi mangler nu kun 10 millimeter mere regn for at nå op på de 712 millimeter regn, der normalt falder på et helt år. Foto: Mikael Andersen, TV MIDTVEST

I samarbejde med tv2.dk

Efterårsferien har foreløbigt budt på over 60 millimeter regn, og det har sat visse forhindringer på udendørsaktiviteter. Det ser dog bedre ud både i dag og i morgen.

Læs også Marker fyldt af mudder: Kartoflerne kan ikke komme op

Lørdag morgen og formiddag byder på tørvejr og nogen sol i de østlige egne, mens der er flere skyer i den vestlige del af landet, hvor der til tider også kommer regnbyger. Du kan her se, hvor det regner netop nu.

I eftermiddag når temperaturerne op omkring 13 grader, og vinden bliver let til frisk fra syd. Der kommer efterhånden flere skyer til de østlige egne, men det vil fortsat være tørvejr det meste af tiden. Man kan derfor nyde de flotte efterårsfarver i naturen, men det er en god ide at tage en paraply med. I Jylland vil der fortsat komme byger mange steder, og lokalt kan der være torden.

Prognose for lørdag klokken 16. Foto: GRAFIK / TV 2 Vejret

I aften vil der komme byger mange steder i landet. Bygerne kan være meget intense, og måske vil der stedvis komme torden. De kraftigste byger kan lokalt give cirka 10 millimeter regn. 

Det har været et meget regnfuldt år, og vi mangler nu kun 10 millimeter for at nå op på de 712 millimeter, der normalt falder på et helt år.

Prognose af samlet mængde regn frem til søndag morgen klokken 8. Foto: GRAFIK / TV 2 Vejret

02:00

Kartoffelhøsten drukner i regn, og det kan blive dyrt for kartoffelarvlerne. Video: Mikael Andersen, TV MIDTVEST

Luk video