Pernille Harder forbigået som Europas bedste fodboldspiller

Pernille Harder måtte se hollandske Lieke Martens løbe med hæderen som årets spiller i Europa. Cristiano Ronaldo vandt prisen hos mændene.

pernille_harder.jpg
Foto: Yves Herman/Scanpix

Efter en sæson med mesterskab og pokaltriumf samt EM-sølv med Danmark havde VfL Wolfsburg-spilleren Pernille Harder muligheden for at løbe med endnu mere hæder.

Danskeren var nomineret til titlen som den bedste kvindelige fodboldspiller i Europa, men det europæiske fodboldforbund (UEFA) valgte i stedet at give prisen til Lieke Martens fra FC Barcelona.

1:26
91-årige Johannes Mosegaard var med for at hylde sit barnebarn og landsholdets anfører, Pernille Harder.

- Det giver motivation til endnu mere. Man vil jo gerne op på podiet også, siger Pernille Harder til TV 2 SPORT.

- Det bliver dejligt at komme tilbage til Wolfsburg og begynde at få en hverdag med kampe i weekenden og ligge i sin egen seng. Det har jeg ikke gjort de sidste par måneder. 

Hos mændene fik Cristiano Ronaldo mere hæder at sole sig i, da han blev kåret til årets mandlige spiller i Europa. 

1:59
Pernille Harder  begyndte i fodboldklubben i Tulstrup. Her bruger de Harders succes til at skabe nye talenter.