Lige nu: -1,7° i Jylland - vi har årets første nattefrost

For første gang i dette efterår har vi haft nattefrost. Det er 10 år siden, den første nattefrost er kommet så sent.

Tirsdag morgen er man flere steder i Jylland stået op til frostvejr. Det er første i dette efterår, at temperaturen når under frysepunktet.

Det kolde efterårsvejr har kun ramt Jylland, hvor man flere steder er stået op til frostvejr.

Koldest har det indtil kl. 7.00 været i Karup i Midtjylland, hvor temperaturen har været nede på -1,7°.

Det er første gang i dette efterår, at der officielt måles temperaturer under 0° i to meters højde.

Det er usædvanligt sent vi får efterårets første nattefrost. Det er ti år siden vi har oplevet den så sent. I 2006 kom den første nattefrost så sent som den 30. oktober.

Det er snart et halvt år siden det har været så koldt som tirsdag morgen. Sidst vi havde det koldere var natten til den 1. maj, hvor termometeret viste -3,7 grader.

Også flere andre steder har man tirsdag morgen haft frost.

Både Billund, Vestervig i Thy, Esbjerg og Vester Vedsted ved Ribe har haft temperaturer under frysepunktet.

Temperaturen er her tidligt tirsdag morgen fortsat faldende - og vi følger løbende temperaturerne morgenen igennem.