En rulle tape sendte hendes mand ti år i fængsel: Hun tror stadig på hans uskyld

Et telefonopkald ændrede Mette Nørgaard Pedersens liv. Med ét stod hun alene med tre børn og uvisheden om, hvor længe hendes mand skulle være væk.

Mette Nørgaard Pedersen var gravid, da politiet kontaktede hende i april 2017. Foto: Privatfoto

Knuden i Mette Nørgaard Pedersens mave voksede, i takt med at konturerne af København tegnede sig forude. Det var flere timer siden, hun og veninden var kørt fra Vestjylland i den mørkeblå Dacia, men de havde ikke udvekslet mange ord på turen.

Tankerne kørte rundt i hovedet på Mette. Derinde i hjertet af byen skulle familiens fremtid afgøres. Ville hun få sin mand hjem igen? Ville de overhovedet kunne finde ud af at være en familie igen, hvis han blev løsladt? Om få timer ville Mette have svaret på det første spørgsmål.

Bilen var på vej til Østre Landsret. Det var dommens dag for hendes mand, Christian Nørgaard Pedersen.

01:51

Østre Landsret har i dag dømt syv personer skyldige i at være en del af en stor narkobande, der solgte amfetamin lavet i Vestjylland.

Luk video

Er det telefonfis?

Mettes hverdag i den lille vestjyske by Troldhede var blevet vendt på hovedet halvandet år tidligere en aprildag i 2017.

Hun stod på deres ældste datters skole med deres syv måneder gamle søn på armen. Hende og Christian skulle til forældremøde. Men Christian var ikke kommet som aftalt, og det undrede Mette meget. Hendes mand deltog i alle aktiviteter, som havde med børnenes liv at gøre. Mette ringede til ham igen og igen uden held. Hun kunne ikke forstå, hvor han blev af.

Pludselig ringede telefonen. Christians nummer lyste op på skærmen.

Læs også Landsretten har talt - narkobande skal 95,5 år i fængsel

Men det var ikke Christians stemme, Mette kunne høre i den anden ende. I stedet præsenterede en betjent fra Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi sig og forklarede, at hun nu ville få en kort samtale med sin mand.

Christian fortalte, at han var blevet anholdt. Mette blev vred og tonefaldet skarpt. De havde travlt, og den telefonfis, han havde gang i, var ikke sjov.

Hun bad ham møde op på skolen om lidt, som de havde aftalt. Men Christian blev ved med at påstå, at han var blevet anholdt. Politiet havde anholdt ham på skolen i Skjern, hvor han var ved at uddanne sig til kok. Og nu havde de taget ham med til Sjælland, så han ville ikke nå hjem til mødet.

Efter et minuts småskænderi i telefonen stod det klart for Mette, at han talte sandt. Så hun tog til forældremøde uden sin mand.

Aktionen ved Bilka

Det var ikke en hvilken som helst sag, Mettes mand var blevet anholdt og mistænkt i. Den var historisk stor, og kun ganske sjældent så politiet noget lignende.

Sagen var begyndt på en parkeringsplads ved Bilka i Slagelse et halvt år tidligere i oktober 2016. Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi havde fået et tip om, at der ville ske noget på p-pladsen. En overdragelse. Men hvad der præcis skulle overdrages, vidste politiet ikke.

Omkring klokken 12.30 ankom en hvid Nissan-varevogn og en sort Peugeot-personbil. Flere personer steg ud, og to sorte sportstasker blev overdraget.

Hvad mændene på pladsen ikke vidste, var, at politiet lå i skjul med kameraer og kikkerter og dokumenterede overdragelsen. Da den var overstået, slog politiet til og stormede mod mændene ved bilerne.

Pink Pasta

Politiet ransagede de to biler og skraldespandene på parkeringspladsen. Her fandt de flere krypterede telefoner, simkort, en Macbook, notesblokke med telefonnumre og 158.000 kroner i kontanter. Alt sammen tilhørende de anholdte.

Da efterforskerne åbnede døren til den hvide Nissans lastrum, stod de to sorte sportstasker på gulvet. Indholdet af taskerne skulle vise sig at overgå meget af det, politiet havde set i andre narkosager.

Hver taske indeholdt 25 gennemsigtige plasticbøtter med blåt låg. I hver enkelt bøtte var der et kilo lyserødt pulver. De senere analyser viste, at der var tale om i alt 50 kilo amfetamin. Sagen fik navnet 'Pink Pasta'.

Politiet var nu overbevist om, at man her havde fat i en yderst velorganiseret ring af narkokriminelle. Operation Pink Pasta var stadig kun i sin begyndelse, og nu gik turen til Vestjylland.

Midt- og Vestjyllands Politi ransagede en garage nær Videbæk 16 kilometer fra Mette og Christians hjem i Troldhede. En vaskekurv med et par sko og noget tøj med lyserøde pletter fik en narkohund til at reagere. Betjentene fandt også en flaske med svovlsyre, elektroniske vægte, en 80 liter plastikbalje – også med lyserøde pletter på – og en stor pagaj til at røre i baljen med. Men det var dunkene med brunlig væske i, der endte med at pege politiet i retning af Christian.

De fire dunke var tapet til med brun pakketape og fyldt med amfetaminolie – 20 liter, som med den rette viden om narkotikaproduktion kunne laves om til 50 kilo amfetamin. Sammenlagt havde politiet på blot én dag beslaglagt, hvad der svarede til lidt over 100 kilo amfetamin med en gadeplansværdi på ti millioner kroner. Sagen var nu blandt de største af den slags nogensinde i Danmark.

Christians dna sad på kanterne af den brune pakketape på tre af dunkene med amfetaminolie.

Mettes hverdag

Da Mette fik opkaldet fra sin mand om, at han var blevet anholdt, stod hun pludselig alene med huset i Troldhede og parrets tre børn. Christian var med ét ikke længere en del af familiens hverdag i det vestjyske.

Nu lå det på Mettes skuldre at få dagene til at hænge sammen. Mens Christian sad varetægtsfængslet, ledte Mette efter flere timer i døgnet. Hun skulle smøre madpakker og sørge for, at de to ældste børn kom i børnehave og skole. Den ældste skulle have hjælp til lektierne. Der skulle gøres rent, laves mad, vaskes tøj og køres til og fra gymnastik. Alt sammen noget, som Christian havde taget stor del i frem til anholdelsen.

Christian Nørgaard Pedersen. Foto: TV 2 Foto: Station 2

I den travle hverdag fyldte uvisheden om, hvad der skulle ske med Christian, meget i Mettes tanker. Og hun kunne mærke, at de to ældste børn også var påvirket af, at deres far pludselig var væk.

Mette gjorde alt, hun kunne, for at være der for børnene og sørge for, at deres hverdag var så normal som muligt.

Og så tog hun en beslutning om at fortælle åbent om, hvad der var sket. For i den lille vestjyske by gik snakken hurtigt fra hus til hus, så Mette var klar over, at hun ikke kunne holde skjult for resten af Troldhedes 651 indbyggere, at hendes mand var blevet anholdt i den historiske narkosag, som alle medierne omtalte.

Mette fortalte både daginstitution og skole, hvad der var sket. På SkoleIntra fik alle forældre i den ældste piges klasse også besked. Folk kunne spørge om hvad som helst, skrev Mette. Hun ville ikke gå og gemme sig og holde sandheden om Christians pludselige forsvinden skjult.

Sønnens første skridt

Hjemme hos Mette og børnene fortsatte hverdagen, selvom Christian ikke var der. Da de havde været alene i nogle måneder, tog deres søn sine første skridt. Et stort øjeblik, som Mette var ked af, at hendes mand gik glip af. Hun var overbevist om, at han var uskyldig, og det gjorde det kun endnu værre, at han ikke kunne være med.

Derfor sørgede hun for at filme de vigtigste begivenheder i børnenes liv. Gymnastikopvisningerne og sangkonkurrencen på torvet. Og da den mellemste lærte at cykle. Datteren havde ellers holdt stædigt fast i, at det var Christian, der skulle lære hende det, når han kom hjem. Men en dag kom hun og sagde, at hun var klar til at lære det uden sin far. Mette videodokumenterede det hele, så familien kunne se det sammen, når Christian snart kom hjem.

03:01

Østre Landsret har i dag dømt syv personer skyldige i at være en del af en stor narkobande, der solgte amfetamin lavet i Vestjylland.

Luk video

Forbindelsen til bagmanden

Efterhånden som politiet stykkede brikkerne sammen, stod forbindelsen mellem anholdelserne i Slagelse og garagen i Videbæk tydeligt frem. En af sagens bagmænd hed Per Nielsen. Han var en af de anholdte fra aktionen med sportstaskerne, og samtidig var garagen i Videbæk et sted, Per havde fri adgang til og jævnligt kom.

Per var også Christians bedste ven, og de to talte i telefon sammen hver eneste dag. Nogle gange både morgen, middag og aften. Christian er ordblind og skriver ikke sms-beskeder, og derfor ringede han altid til Per, hvis de da ikke lige var sammen og ude på en af deres mange køreture.

Et par gange var de kørt til Ringsted. Og de ture var en del af politiets beviser mod Christian. Her vidste politiet, at adskillige af sagens hovedpersoner var mødtes gennem en længere periode inden anholdelserne. En af bagmændene boede endda i udkanten af byen. Ifølge Christian havde han godt set Per gå ud af bilen for at mødes med nogle personer ved en McDonald’s-restaurant. Men Christian fastholder, at han ikke kendte dem og aldrig stillede spørgsmål til, hvem de var, og hvad Per talte med dem om.

Ifølge Christian var turene til Ringsted inspirationsture. Han og Per besøgte Ringsted Outlet for at få idéer til den outletbutik, de havde planer om at åbne i Herning. Christian følte, at han havde en god forklaring på sin færden.

Han følte også, at han havde en god forklaring på, hvorfor hans dna blev fundet på den brune pakketape, som var viklet om dunkene med amfetaminolie. Sammen med Per havde han en tøj- og kræmmervirksomhed, som solgte alt fra tøj og juletræer til fyrværkeri og stegepander. Det var Christians job at pakke varerne, og det gjorde han i garagen – i perioder var han der flere gange om ugen. Derfor havde han hele tiden fat i forskellige ruller tape i garagen, og det var ikke usandsynligt, at han havde rørt ved de ruller, som var blevet brugt til at pakke amfetamindunkene ind.

Senere i sagen indrømmede Per endda, at det var ham og ikke Christian, som havde viklet dunkene ind. Det måtte da være en skudsikker forklaring, som dommerne kunne forstå, mente Christian.

Garagen i Videbæk, hvor Christian pakkede varer til sin og vennen Per Nielsens tøjforretning. Det var her, der blev fundet 40 liter amfetaminolie.  Foto: Station 2

Ti års fængsel

Men det gik ikke, som Christian og Mette håbede, da sagen blev afgjort 3. januar 2018. Byretten i Næstved kendte alle otte tiltalte i sagen skyldige og idømte dem lange fængselsstraffe. Christian blev ikke udpeget som bagmand, men retten mente, at han havde haft en rolle i den organiserede produktion af og handel med amfetamin. Den rolle skulle koste Christian ti års fængsel, mens fire andre mænd fik hver 15 års fængsel. To andre mænd blev idømt 10 og 12 år, mens en kvinde fik 1,5 års fængsel.

For Mette kom byrettens dom som et kæmpe chok. Hun havde været overbevist om, at hun skulle have sin mand med fra retten som en fri mand, og at de sammen skulle køre hjem til børnene i Troldhede. Christian og seks af de andre i sagen ankede dommen til landsretten, mens en enkelt modtog sin dom. Forude ventede endnu 11 måneder i uvished for familien Nørgaard Pedersen.

Læs også Pape vil fordoble straf ved salg af narko til børn og unge

13. december 2018 nåede den mørkeblå Dacia det indre København. Mette og hendes veninde parkerede bilen og gik gennem den julepyntede by mod Østre Landsret. Mette knugede sig til håbet om, at landsretten ville ændre byrettens hårde dom. Det var deres sidste chance for at få samlet familien igen. Denne gang måtte det ikke glippe, tænkte hun. For spørgsmålene om, hvordan fremtiden ville se ud for den vestjyske familie, hvis Christian skulle i fængsel i ti år, var uoverskuelige. Skulle børnene vokse op uden deres far? Kunne Mette og Christian overhovedet fortsætte som ægtepar?

Kort før den endelige døm lød, ankom Christian og de andre tiltalte i sagen til landsretten med politieskorte, blå blink og under bevogtning af betjente bevæbnet med maskinpistoler. Retssalen var fyldt. Alle de tiltalte, deres forsvarere, anklageren, seks dommere, over 30 betjente, adskillige journalister, tv-kameraer og tre rækker med pårørende. Alle rejste sig, da retsformanden kom ind i lokalet, og så lød ordene:

- Thi kendes for ret. Byrettens dom mod Christian Nørgaard Pedersen stadfæstes.

Christian var idømt ti års fængsel. Igen. Det endelige punktum.

Retstegning. Foto: Anne Gyrite Schütt Foto: Station 2

Hjem til børnene med en kedelig besked

Et punktum, som Mette imidlertid nægtede at acceptere. Hun var ikke i tvivl om sin mands uskyld. Og det gjorde det hele meget værre. Hvis hun bare vidste, at hendes mand var skyldig, ville det måske være lettere for hende at komme videre. Så havde han selv taget et valg, som nu fik konsekvenser for hende og for familien. Men Mette var overbevist om, at Christian ikke havde gjort det, retten netop havde dømt ham for. Så hun nægtede at give op her. Det var for let.

Læs også Ungt par anholdt i stor narkosag

Mette og hendes veninde gik tilbage mod den mørkeblå Dacia, mens politisirenerne skar gennem luften. Den ene bil med tonede ruder og blå blink efter den anden forlod rettens baggård og kørte derfra i høj fart. I en af dem sad Christian. Han blev kørt direkte til afsoning.

Nu skulle Mette hjem til Troldhede og fortælle deres tre børn, at de skulle undvære deres far de næste mange år.

De har stadig håb

Det er et halvt år siden, Christians dom blev stadfæstet i Østre Landsret. Men Mette har stadig ikke bearbejdet det. Hun har pakket sine egne tanker væk, fokuserer udelukkende på børnene og sørger for hele tiden at have noget at give sig til. Hun er bange for, hvad der sker, hvis hun først lukker op og begynder at forholde sig til den sorg, det er at skulle undvære Christian. Og hvordan skal hun så kunne være der for børnene?

Læs også Mand anholdt for salg af narko blev dårlig under sagsbehandling

Det letteste ville være at give op. At forsøge at komme videre. Men Mette ved, at det er Christian, hun vil være sammen med. Så de næste år må gå med besøg i fængslet et par gange hver måned. Nogle gange er familien samlet i halvanden time, og andre gange kan de bo i en af fængslets besøgslejligheder i en hel weekend. Sådan må det være, indtil Christian på et tidspunkt kan få udgang og komme hjem til familien på weekend.

Og så har hverken Mette eller Christian helt opgivet håbet. Gennem sin advokat har Christian bedt Procesbevillingsnævnet om at se på sagen. Han håber, at han kan få tilladelse til at få den for Højesteret. Nævnet har ikke taget stilling endnu, og familien er endnu engang i venteposition.

Se 'Station 2: Familien eller fængslet?' på TV 2 torsdag klokken 20.50 eller allerede nu på TV 2 PLAY.

Mette Nørgaard Pedersen og børnene besøger Christian et par gange om måneden. Foto: Station 2