Flere værnepligtige og professionelle soldater på vej
Onsdag præsenterer regeringen sit udspil til fremtidens forsvar. Ifølge TV 2s oplysninger skal der blandt andet være flere værnepligtige.
Terror. Et aggressivt Rusland. Cyberangreb.
Truslerne, som Danmark i dag står overfor, er anderledes end tidligere, og det skal Forsvaret indrettes efter. Onsdag fremlægger regeringen derfor sit bud på fremtidens forsvar på et pressemøde, og TV 2 kan nu løfte sløret for en del af regeringens plan.
Regeringen lægger blandt andet op til at tilføre livgarden 160 mand yderligere, således at der fremover konstant vil være 80 mand, som vil kunne indsættes med kort varsel i tilfælde af eksempelvis en terrorhandling på dansk grund. Livgarden vil her kunne tage sig af bevogtningsopgaver og aflaste politiet.
Flere værnepligtige
Samtidig foreslår regeringen - på NATOs opfordring - at danne en ny brigade bestående af cirka 4.000 professionelle soldater. En brigade, der skal kunne rykke ud - eksempelvis til Baltikum, hvis Ruslands præsident Putins ageren gør det nødvendigt. Der skal ansættes 500-700 mand flere end i dag for at kunne oprette brigaden.
Regeringen lægger desuden, ifølge TV 2s oplysninger, op til at øge antallet af værnepligtige. Sidste år var 4176 værnepligtige – og det tal skal fremover øges med 500 personer. De nye værnepligtige skal kun rekrutteres blandt frivillige. Værnepligten vil fortsat være af en varighed på fire måneder – men de værnepligtige skal også fremover være en del af Forsvarets reserve i en årrække efter endt værnepligt.
Regeringen har indtil nu været splittet i spørgsmålet om værnepligten. Konservative har længe talt for at øge antallet af værnepligtige. Det samme har forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V).
Til gengæld har Liberal Alliance argumenteret for helt af afskaffe værnepligten, og udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) slog tidligere på året fast, at Claus Hjort Frederiksens udtalelser ikke var udtryk for regeringens linje på området.
Når ikke NATO-forpligtelse
Det nuværende forsvarsforlig udløber ved årsskiftet, og regeringen skal derfor i løbet af de kommende måneder forsøge at forhandle et nyt forlig på plads. På forhånd har regeringen slået fast, at den mener, at Forsvaret skal tilføres flere midler end de cirka 23 milliarder kroner, der bruges i år.
Det ønsker deler Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne.
Danmark og de øvrige 28 medlemmer af forsvarsalliancen NATO forpligtede på et topmøde i 2014 hinanden på, at man skulle arbejde hen imod at bruge to procent af BNP på Forsvaret. Men det mål er Danmark og en række andre lande meget langt fra at opfylde.
Ifølge tal fra NATO ligger Danmarks forsvarsudgifter i øjeblikket blot omkring 1,17 procent af BNP, og Danmark skal dermed øge udgifterne til Forsvaret med mere end 70 procent for at leve op til målet. Det svarer til i omegnen af 15 milliarder kroner mere om året.
Det er dog ikke et løft i den størrelsesorden, regeringen lægger op til, og derfor vil Danmark også de kommende seks år – hvor et nyt forsvarsforlig vil være gældende - bruge færre penge end NATO-målsætningen.
