Danskerne dropper religion
I de senere år er tro blevet mere tabubelagt, fortæller ekspert.
Engang var den store frygt skærsilden.
Ville ens sjæl efter døden komme i himlen eller helvede, og var det muligt at betale sig fra sine synder, så du endte det rigtige sted?
Det troede de fleste på i 1500-tallet.
Men for at gøre op med troen på, at man kunne købe sig til aflad i den katolske kirke, formulerede teologen Martin Luther 95 teser mod afladshandel, som han i 1517 hængte op på døren til slotskirken i Wittenberg, datidens opslagstavle.
Handlingen blev startskuddet for reformationen.
I dag er folkekirken dannet på baggrund af Luthers tanker, der i sin tid gjorde store dele af Tyskland og hele Skandinavien evangelisk-lutherske.
Men til forskel fra tidligere er danskerne blevet mindre troende. Det viser en ny Megafon-måling foretaget for TV 2 og Politiken.
I 2011 var andelen af 'ikke-troende' 31 procent. I 2017 er tallet 48 procent.
- Det kommer slet ikke bag på mig. Det er blevet mere tabubelagt at være troende. Kritik af religion fylder også mere i debatten, siger Morten Thomsen Højsgaard, som er ph.d. i religionsociologi og udviklingschef ved Kristeligt Dagblad.
Troen på Gud er på vej retur
Skærsilden var noget, folk var rædselsslagne for. Derfor følte de sig nødsaget til at rense deres sjæl for alle synderne. I dag er vi et andet sted, fortæller Morten Thomsen Højsgaard.
- Vi har fået et samfund, hvor den personlige tro er noget, som mange borgere holder armslængde til.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) deler denne holdning. Over for Kristeligt Dagblad gør han i anledning af reformationsjubilæet op med danskernes svage forankring i den kristne tro.
- Udfordringen har været, at vi selv har fornægtet vores tro. Vi har ikke været stærke nok i vores egen tro eller stået stærkt nok på vores egne værdier, siger han.
Anne Marie Pahuus, filosof og prodekan ved Aarhus Universitet, er også enig. Hun mener, at danskere i højere grad anskuer tro på en måde, der har med relationen til andre mennesker at gøre.
- Gud som en fader med gråt hår er på retur. Det har han været siden reformationen. I dag forstår mange danskere dog stadig kirken som det fælles mødested, hvor der er ord, der kan hamle op med de største begivenheder i livet, de begivenheder, der angår sorg og glæde, fødsel og død, siger hun.
- Tro i dag er derfor heller ikke ensbetydende med, at Gud eksisterer. Vi tror i stedet i den betydning, at vi kan være tillidsfulde, blive taknemmelige, række ud efter noget større end os selv. Vi lever i en tid med både søgen, længsel og tillid.
Færre troende i fremtiden
Ifølge Morten Thomsen Højsgaard bør vi ikke i fremtiden forvente, at borgerne bliver mere troende. Han vurderer i stedet, at Danmark bliver mere religionsneutralt.
- Det er den vej, det går, siger han.
- Staten vil mene mindre om kirken og være omfavnende for flere typer af livsanskuelser. Men jeg tror også, at vi vil se en modreaktion. Nogle danskere vil tænke, det er sørgeligt, at kirken og tro får en mindre betydning, og at der er vigtige værdier, som er værd at tale om.
Anne Marie Pahuus har heller ikke megen tiltro til, at andelen af troende danskere vokser med årene.
- Nogle vil sige, at kristendommen er under pres. Og at religion skræmmer mange. Men vi har stadig behov for at trække kirken ind for at få dens perspektiv. Forholdet til det ubetingede i livet har ikke ændret sig væsentligt, vi tvivler og tror stadig, men vi kalder det ikke at være troende, og det vil nok ikke ændre sig foreløbigt.
