Danmark set fra rummet - vinter og forår på ét billede

Grænsen mellem forår og vinter er tydelig på et sattelitbillede over Danmark.

Satellitbillede over Danmark den 30. marts 2018. Foto: Nasa

Efter et iskoldt onsdagsdøgn og derefter et udbredt snevejr, som skærtorsdag ramte store dele af landet, har vinteren langtfra sluppet sit tag i Danmark.

Den får dog kamp til stregen af den stærkere og stærkere marts-sol, som dag for dag får mere magt.

Det bevirker, at landjorden opvarmes særdeles hurtigt i dagtimerne, såfremt der er få skyer på himlen.

Det oplevede man blandt andet i morges, hvor man efter en iskold morgen i det sydjyske kunne se termometret stige fra 8,3 graders frost til tøvejr på få timer. Den vinterkolde morgen er desuden den koldeste morgen så sent på året siden 2013.

Skyer over land er forårstegn

I takt med at Solen får varmet landjorden op, stiger luften til vejrs. Som følge af opstigningen og afkølingen, fortættes vanddampen i luften, og der dannes skyer.

Det er et usvigeligt sikkert forårstegn, at skyerne dannes over land - dér hvor der er varmest.

Smukt skyfrit vejr over et snedækket område ved Sakskøbing. Foto: René Allan Larsen / Privatfoto

På satellitbilledet øverst i artiklen ses det tydeligt, at skyerne dannes, hvor der ikke ligger sne. Når sollyset rammer en snedækket, hvid overflade, reflekteres en stor del af lyset. Derfor går der mindre energi til opvarmning af landjorden - og luften.

Også smukt langfredagsvejr ved Silkeborg. Her er der ikke snedække, men små skyer på himlen dannet over land. Foto: Kim Falko / Privatfoto

Fredag eftermiddag ligger temperaturerne på mellem fire og seks graders varme, hvor der ikke er sne, mens temperaturen blot befinder sig på to-tre graders varme over de snedækkede overflader.