Blæsende og kold mandag - men det holder stort set tørt

Der er brug for varmt og vindtæt tøj, selvom vinden i første omgang aftager lidt.

Det bliver en kold og blæsende mandag.
Det bliver en kold og blæsende mandag.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Det er i den grad blevet efterår.

Søndagen bød på vindstød af stærk storm i Nordjylland, og i nat har der været vindstød af stormene kuling flere steder. Det blæser fortsat, men selvom vinden i første omgang aftager lidt, så tiltager den igen i aften. I morgentimerne kan vi endnu få vindstød op til stormende kuling nær Kattegat og på Bornholm

I formiddag vil skydækket veksle med sol i perioder og skyer i perioder. I Nordjylland kan der falde enkelte lette byger og temperaturen, der fra morgenstunden ligger mellem 10 og 14 grader, ændrer sig næsten ikke.

Det bliver en kølig mandag midt i september. Når temperaturen er højest i dag, når vi kun op mellem 13 og 16 grader. Skydækket vil fortsat veksle i hele landet, og de få byger der kommer, vil være meget kortvarige.

I de østlige egne holder det tørt i dag, mens der stedvis falder byger i Jylland, Det er kortvarige og forholdsvis lette byger, men netop fordi det samtidig blæser, kan bygerne føles uvejrsagtige, mens de står på.

I aften fortsætter vejret på samme vis som i dagtimerne de fleste steder. I Nordjylland vil vinden dog tiltage, og måske kommer der igen vindstød af stormstyrke nær Jammerbugten.