Begejstret arkæolog: Forsvunden borg kan være fundet

Hvis årringsdateringer bekræfter formodning, kan fundet ændre på historien for vigtigt område i Danmarkshistorien.

Museumsinspektør Jesper Hjermind ved borgresten, der blev fundet mandag efter længere tids arbejde i området.
Museumsinspektør Jesper Hjermind ved borgresten, der blev fundet mandag efter længere tids arbejde i området.
Foto: Viborg Museum

Efter længere tids søgen har arkæologer på Viborg Museum gjort et fund, de selv betegner som ”en meget stor arkæologisk nyhed”.

Måske er ridderen Niels Bugges borg endelig fundet.

Flere meter under borggården på Hald Ruin syd for Viborg har arkæologerne nemlig fundet resterne af en høj, stejl tørveopbygning, der er kantet af solide egepæle langs ydersiden.

Her ses resterne af den høje, stejle tørveopbygning. Foto: Viborg Museum

Den nyfundne tørveopbyggede skråning udgør sydsiden af en borgrest, som har været anlagt på stedet før det senere Hald Slot.

De tykke og velbevarede egepæle skal nu dateres for at afklare, om det kan være resterne af Niels Bugges borg fra midten af 1300-tallet.

- Det kan være med til at ændre lokalhistorien, men jo sådan set også danmarkshistorien, hvor Niels Bugge var en kendt og vigtig person, siger museumsinspektør og arkæolog Jesper Hjermind.

Vigtigt område i danmarkshistorien

Opdagelsen er gjort i forbindelse med arbejdet med at renovere ’De fem Halder’ i området omkring Hald Sø.

Bag projektet står blandt andre Naturstyrelsen, Slots- og Kulturstyrelsen og Viborg Kommune, der beskriver ’De fem Halder’ som ”en national kulturarv med internationalt format på linje med Hammershus på Bornholm og Kalø Slotsruin på Djursland”.

Det vurderes, at der årligt er mellem 150.000 og 200.000 besøgende i området, hvor man på en kort vandring kan tilbagelægge 800 års Danmarkshistorie.

- I dag opleves Hald som fjernt fra magtens centrum, men tidligere har Hald befundet sig strategisk velplaceret i begivenhedernes centrum. Forbløffende mange dramaer i nordeuropæisk magtpolitisk og religiøs historie fra Middelalderen og frem har sat deres aftryk på eller i enkelte tilfælde endda taget udgangspunkt i Hald og Viborg, skriver Naturstyrelsen.

Renoveringsarbejdet omfatter istandsættelse af voldsteder, voldgrave og stier samt at fremhæve omridset af borge, belejringsanlæg og herregårde.

Skjult borg kan rykke på kronologien

For at forstå, hvorfor en opdagelse af Niels Bugges borg kan ændre historieskrivningen, skal man kende historien for ’De fem Halder’, der består af tre voldsteder (borgrester) og to herregårdspladser.  

Her ses placeringen af de tre voldsteder Hald I (Brattingsborg), Hald II (Gammel Hald) og Hald III (Hald Slot).
Her ses placeringen af de tre voldsteder Hald I (Brattingsborg), Hald II (Gammel Hald) og Hald III (Hald Slot).
Foto: TV2

Hidtil har man antaget, at Hald I (Brattingsborg) fra 1200-tallet var den ældste borg.  At Hald II (Gammel Hald/Niels Bugges hald) fra 1300-tallet var næstældst, efterfulgt af Hald III (Hald Slot/Hald Ruin) fra 1500-tallet.

- Men Niels Bugge har aldrig boet på Hald II. Den fik navnet efter den nærtliggende Niels Bugges kro, der først fik sit navn i 1936. Derfor har man ledt efter det sted, hvor Niels Bugge faktisk boede, forklarer Jesper Hjermind.

Den nye borgrest er fundet under Hald III. Hvis dateringen af træpælene bekræfter arkæologens håb, har Niels Bugges borg i 1300-tallet altså med al sandsynlighed ligget her, inden man senere har bygget Hald Slot på samme sted.

Og da man tidligere også har fundet ud af, at Hald I rettere var et belejringsanlæg end en borg, kan opdagelsen altså rykke ved hele kronologien i det historiske område, forklarer Jesper Hjermind.

- Stolperne er sendt til Nationalmuseets Naturvidenskabelige Undersøgelser til datering. Hvis vi er heldige, går der formentlig nogle uger, inden vi får svaret - og måske nogle måneder, siger museumsinspektøren.

Årringe i de velbevarede egepæle skal datere den nyfundne borgrest.
Årringe i de velbevarede egepæle skal datere den nyfundne borgrest.
Foto: Viborg Museum