90-årig må køre bil uden lægetjek til han er 104 år

En lovændring i sommer fjernede kravet om lægetjek blandt ældre bilister. Alzheimerforeningen oplever stigende antal bekymrede pårørende.

Ældre skal ikke længere til tjek hvert andet år. Foto: Ritzau Scanpix /Iris

I samarbejde med tv2.dk

Den betyder næsten alt for ham. Den lille, sorte Peugeot 206, som 90-årige Gunnar Villadsen netop har bakket ud af carporten i hjemmet i udkanten af den lille midtjyske by Ørum.

- Der er utrolig dårlige busforbindelser herude på landet, så det er svært uden bil, siger han.

Gunnar Villadsen taler ikke kun på egne vegne, men på vegne af de ældre bilister, hvis rettigheder han som tidligere formand i Danske Seniorer Viborg har kæmpet for i flere år.

- Hvis vi ikke kan få lov at køre bil, så får vi det, vi kalder social isolation. Det medfører ensomhed, siger Gunnar Villadsen og træder roligt på speederen, da han med sine 70 års rutine i bagagen triller ud på landevejen.

De pårørende fortæller, at personen helt oplagt ikke kan køre bil længere, men alligevel får han eller hun mulighed for at forny kørekortet hos kommunens borgerservice

Nis Peter Nissen, direktør i Alzheimerforeningen

Kampen handlede for Gunnar Villadsen især om at få ændret lovgivningen, så ældre bilister ikke skal til lægetjek hvert eller hvert andet år for at bibeholde deres kørekort.

En kamp som blev vundet i sommer, da det obligatoriske lægetjek for bilister over 75 år blev sløjfet. Nu kan landets ældre borgere få forlænget deres kørekort med 15 år ad gangen.

På Gunnar Villadsens kørekort hedder udløbsåret derfor 2032 – han kan nu i princippet køre bil uden lægetjek til han er 104 år gammel.

Markant stigning i henvendelser fra pårørende

Selvom Gunnar Villadsen – og givetvis mange andre ældre – er glade for lovændringen, så oplever Alzheimerforeningen en markant stigning i antallet af henvendelser fra bekymrede pårørende til demente bilister.

Det fortæller direktør i foreningen, Nis Petter Nissen.

- De pårørende fortæller, at personen helt oplagt ikke kan køre bil længere, men alligevel får han eller hun mulighed for at forny kørekortet hos kommunens borgerservice, siger Nis Petter Nielsen.

Den nye lovgivning lægger et stort ansvar på de pårørendes skuldre, mener han.

- De pårørende står helt alene med det her kæmpe ansvar - at tage en alvorlig snak med den person, som ikke længere kan køre bil. Den belastning er jo oven på alle de andre belastninger, der er, når man er pårørende til en person med en demenssygdom, siger Nis Petter Nielsen.

REGLER FOR ÆLDRES KØREKORT

Før 1. juli 2017: Bilister på 75 år skal til lægetjek hvert andet år. Efter det fyldte 80. år skal lægetjekket ske hvert år. 
Efter 1. juli 2017: En fornyelse af kørekortet for raske bilister ældre end 75 år gælder som udgangspunkt i 15 år. Fornyelsen sker hos kommunens borgerservice.

Kilde: FDM

Markant stigning i henvendelser fra pårørende

Selvom Gunnar Villadsen – og givetvis mange andre ældre – er glade for lovændringen, så oplever Alzheimerforeningen en markant stigning i antallet af henvendelser fra bekymrede pårørende til demente bilister.

Det fortæller direktør i foreningen, Nis Petter Nissen.

- De pårørende fortæller, at personen helt oplagt ikke kan køre bil længere, men alligevel får han eller hun mulighed for at forny kørekortet hos kommunens borgerservice, siger Nis Petter Nielsen.

Den nye lovgivning lægger et stort ansvar på de pårørendes skuldre, mener han.

- De pårørende står helt alene med det her kæmpe ansvar - at tage en alvorlig snak med den person, som ikke længere kan køre bil. Den belastning er jo oven på alle de andre belastninger, der er, når man er pårørende til en person med en demenssygdom, siger Nis Petter Nielsen.

Læs også Flere gør det: Så hård er straffen for at bruge falsk ID

Lægeforeningen: Bedre at lægen har ansvaret

Også hos Lægeforeningen er der bekymrede miner. Her er holdningen, at det afskaffede lægetjek kan skade trafiksikkerheden.

- I Tyskland hvor man ikke har obligatoriske undersøgelser, viser statistikkerne tydeligt, at de ældre kommer mere til skade. Faktisk knækker kurven lige omkring de 75 år. Det har også bevirket, at de tyske forsikringsselskaber faktisk har sat præmien op for de ældre mennesker, siger formand for attestudvalget i Lægeforeningen, Tue Flindt Müller.

Han anerkender, at det kan føles som et stort indgreb i den private frihed at blive frakendt retten til at køre bil. Men af lige netop den årsag er det ifølge Tue Flindt Müller bedre, at det er lægen og ikke en pårørende, der afgør det.

- Jeg tror, det er lettere for lægen at sige det her, og jeg tror patienten lytter mere, siger han.

Læs også Politiet: Klip i kortet vil gøre en forskel

- Han kunne ikke selv se, han var syg

Sanne Henriksen er en af de bekymrede pårørende. Hun forsøgte igennem længere tid at overbevise sin demente far om, at han ikke længere var i stand til at køre bil.

Faren fik at vide af en læge, at han ikke længere burde køre bil, men det ville han ikke finde sig i.

- Han kunne jo ikke selv se, han var syg.

- Men jeg var bange for, at han skulle forvolde andre skade, eller han kunne komme til at holde et sted, hvor han ikke vidste, hvor han skulle hen, siger Sanne Henriksen.

Der gik ifølge Sanne Henriksen et halvt år fra lægebesøget til faren fik taget sit kørekort, og i denne periode følte familien, at det var deres opgave at tage kørekortet fra ham, men det var ikke nemt.

- Vi kunne ikke stoppe ham, for så længe han havde sit kørekort, ville han køre bil. Det burde være en læge, der stoppede ham. De skulle have taget kørekortet fra ham, den dag lægen sagde, han ikke kunne køre bil, og så skulle bilen være fjernet, siger Sanne Henriksen.

Jeg kan ikke se, hvorfor vi skal være særligt udsat for det ene eller det andet. Det er diskriminerende, at nogle skal gå til brugerbetalt lægetjek, og andre ikke skal

Gunnar Villadsen, Ørum

90-årig bilist: Den gamle lov var diskriminerende

Tilbage på landevejen lidt uden for Ørum er Gunnar Villadsens blik fast rettet mod vejen foran ham. Han mener, de ældre, der ikke er syge, selv kan bære ansvaret for at afgøre, hvornår de ikke længere kan køre bil.

- Det er ikke noget problem. Jeg kan overhovedet ikke se det. Jeg har så stor tiltro til ældre medborgere, at de stort set selv kan regulere det, siger han.

Derfor bør de ældre behandles som alle andre mennesker i samfundet, mener Gunnar Villadsen.

- Jeg kan ikke se, hvorfor vi skal være særligt udsat for det ene eller det andet. Det er diskriminerende, at nogle skal gå til brugerbetalt lægetjek, og andre ikke skal.

Han medgiver, at der følger et stort ansvar med den nye lov.

- Når nu vi har fået den her frihed, så skal vi også bevise, at vi er værdige til at have den frihed.

Læs også Mobil bag rattet: Snart koster det et klip

Venstre: Demens er en særlig udfordring

Hos regeringspartiet Venstre, der var med til at indføre den nye lovændring, mener transportordfører Kristian Pihl Lorentzen også, at de ældre er ansvarlige nok til selv at sige fra, hvis de ikke er i stand til at køre bil.

- Man ved godt selv, hvornår man ikke kan køre bil længere, siger han.

Kristian Pihl Lorentzen erkender dog, at der omkring demente borgere kan være en særlig udfordring.

- Folk er måske ikke bevidste om, hvad der galt og bliver måske endda aggressive, hvis nogen fortæller dem, at de ikke kan køre bil mere.

- Derfor vil jeg gerne tage en dialog med Alzheimerforeningen for at se, om vi kan finde nogle veje til at løse det specifikke problem, siger Kristian Pihl Lorentzen.