11 råd til at holde hjemmet varmt - for færre penge

Du bør for eksempel ikke tørre dit tøj på radiatoren.

Der er gode tips til, hvordan du skal indstille dine radiatorer.
Der er gode tips til, hvordan du skal indstille dine radiatorer.
Foto: Iris / Ritzau Scanpix

Ikke siden isvinteren i 1987 har det været så koldt midt på dagen så sent på vinteren, som det har været tirsdag og onsdag.

Derfor er det yderst tillokkende at skrue ekstra op for radiatorerne derhjemme, selvom kalenderen snart bebuder forår. 

- Det er klart, at man har lyst til at skrue helt op for radiatorerne i det her vejr. Men det er faktisk bedre at sætte dem på tre eller måske fire, nu hvor det er så koldt udenfor, siger Jimmi Eiberg Jensen, projektleder i forsyningsselskabet HOFOR.

Ved at lave sågar helt små justeringer kan der hurtigt være meget at spare.

- Når vi skruer varmen op i rummet med bare én grad, koster det nemlig cirka fem procent ekstra på varmeregningen, siger Jimmi Eiberg Jensen.

Han ser ofte, at folk forsøger at spare på eller styre varmeforbruget på en måde, der faktisk gør det dyrere.

Det samme oplever energikonsulent Bo Halm Andersen.

- Det er en udbredt misforståelse, at man sparer penge ved at tænde for så få radiatorer som muligt. Der er langt bedre økonomi i at lade alle boligens radiatorer deles om at varme huset op, fortæller Bo Halm Andersen fra energi- og bygningsrådgivningsvirksomheden EBAS.

Se eksperternes råd til, hvordan du får mest mulig varme for pengene, her.