Parcelhus brændt i Viborg

Parcelhus brændt i Viborg

En villa på Gl. Århusvej i Viborg har fået alvorlige skader efter en brand, der opstod torsdag eftermiddag.

Klokken halv fem torsdag eftermiddag måtte Viborg Brandvæsen rykke ud til en villabrand på Gl. Århusvej i Viborg.

Da brandvæsenet nåede frem var huset overtændt. Flammerne havde også fat i et tilstødende skur og en bil, der holdt parkeret i indkørslen.

Brandvæsenet måtte også skære hul i store dele af taget for at få kontrol over flammerne, der bredte sig i huset og i kælderen.

Her lidt før klokken syv er ilden under kontrol, men ifølge Midt- og Vestjyllands Politi er der sket store skader, som man også kan se på billederne.

Branden opstod formentlig i forbindelse med, at ejeren af huset arbejdede med en ukrudstbrænder på grunden.

Det skete ikke skade på hverken dyr eller personer ved branden.