Paraglider styrtede ned ved Vedersø

Tysk paraglider styrtede torsdag ned i Vedersø

En tysk turist styrtede torsdag ned med sin paraglider, ved Vedersø.
En tysk turist styrtede torsdag ned med sin paraglider, ved Vedersø.
Foto: Arkivfoto TV MIDTVEST

Torsdag omkring klokken 17.45 kom en tysk turist galt afsted med sin paraglider, ud for Vedersø. Det skriver Dagbladet Holstebro-Struer. 

Paraglideren kom for langt ind mod land og styrtede ned.

En ambulance blev tilkaldt og kort tid efter blev redningsstationen i Thorsminde bedt om at sende forstærkning til stedet.

- Han lå nedad en 10-15 meter høj skrænt, så ambulancefolkene kunne ikke selv slæbe ham op. Det er jo svært at komme frem, når der er sandbund og det går opad bakke, forklarer Carsten Pedersen, stationsleder på redningsstationen, til Dagbladet Holstebro-Struer. Han sendte tre mand afsted, for at hjælpe til.

Det lykkedes de nu seks mand at få slæbt den tilskadekomne paraglider op ad skrænten, på en båre. 

Herefter blev den tyske turist sendt med ambulancen, muligvis med et lårbensbrud.