Papes reaktion: Lunde er en god vestjyde

Internettet flyder over med reaktioner oven på regeringens ministerrokade. Især på Twitter vælter det ind med lykønskninger.

De Konservatives formand Søren Pape Poulsen byder den nye miljøminister velkommen.
De Konservatives formand Søren Pape Poulsen byder den nye miljøminister velkommen.

- Jeg er rigtig glad for, at Esben bliver ny minister. Han kommer fra et bagland som gør, at han ved rigtig meget om emnet – specielt fødevaredelen. Det nye ministerium er i trygge hænder, så at sige.

Sådan lyder borgmester i Ringkøbing-Skjern Kommune Iver Enevoldsens reaktion, efter Esben Lunde Larsen fra Skjern er blevet udnævnt til ny fødevare- og miljøminister. 

Og han er ikke den eneste, der byder de to nye ministre velkommen. Søren Pape Poulsen kalder Esben Lunde Larsen for "en god vestjyde", mens Viborg-politikeren Jens Rohde lykønsker den nye uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs.

Mere lunken er velkomsten fra De Radikales Andreas Steenberg, som kalder den nye miljøminister "sort som graven", mens socialdemokraternes Simon Kollerup håber på et "stop med at 'skrive af' fra Bæredygtigt Landbrug i regeringen". 

Se flere reaktioner fra landsdelens politikere herunder: