Pape truer med madkasseordning

Kontanthjælpsmodtagere, der truer ansatte i kommunen, skal have erstattet kontanthjælpen med en madkasseordning. Det mener Søren Pape Poulsen, ifølge Berlingske Nyhedsbureau.

soerenpape_0.jpg

Det er simpelthen ikke i orden at true offentligt ansatte, hvadenten det er sagsbehandlere eller andre. Det menerr formand for de Konservative Søren Pape Poulsen. Ifølge Berlingske Nyhedsbureau foreslår formanden, at truende borgere får frataget deres offentlige udbetalinger og i stedet får udleveret en madkasse med nødvendige varer samt et mindre kontantbeløb.

- Vi bliver nødt til at se på, hvilke sanktioner vi har over for dem, der får kontanthjælp og har en truende adfærd overfor personalet. Ud over at det skal anmeldes, så må man tage kontanthjælpen fra dem, og så må de komme på madkasseordning. Ligesom afviste asylansøgere får, siger Søren Pape Poulsen til nyhedsbureauet.

TV2 udsendelse om sigøjnerbossen Gimi Levakovic

Udmeldingen kommer oven på TV2s udsendelser om sigøjnerbossen Gimi Levakovic og hans familie. Flere medlemmer af familien Levakovic er blevet dømt for trusler mod kommunale sagsbehandlere.

Madkasseordningen skal oven i dom

Madkasseordningen skal i tilfælde af trusler ikke stå alene, men komme oven i en eventuel dom.

- Vi må skære helt ind til benet. Så får du leveret noget mad, og så må du leve af det. Så ved man, at når man truer, så klapper fælden, siger Søren Pape Poulsen.