Pape tilbage på hjemmebanen

Den konservative leder Søren Pape Poulsen begyndte i dag sin rundtur i den midt - og vestjyske i valgkreds. Det er nemlig her, han skal bruge stemmer til en kommende valg.

papetur.jpg

Den konservative leder Søren Pape Poulsen begyndte i dag sin rundtur i den midt - og vestjyske i valgkreds. Første stop var på Radio Viborg. Men også en skole i Silkeborg fik besøg af de Konservatives formand.

Det er første gang, han er på charmeoffensiv efter sin afgang som Viborgs borgmester.

- Alt, hvad vi som politikere laver mellem valgene, kan man sige er optakt til en valgkamp, så det er det her naturligvis også. Jeg har det sådan, at den eneste vej frem, det er er hårdt arbejde, løs det i dag fra Søren Pape Poulsen til spørgsmålet om, om hans tur til sin gamle landsdel var en forsmag på valgkampen.

Mandat i Vestjylland

For at blive medlem af folketinget skal Søren Pape Poulsen skaffe sit mandat i Vestjyllands storkreds.

- Der er kun én, der ved, hvornår der bliver udskrevet valg, og det er statsministeren. Men vi er klar, når det kommer, og jeg er meget bevidst om, at det ansvar, jeg bærer, det skal gå godt og at jeg selv skal være i stand til at blive valgt i midt - og Vestjylland, siger han.

Der skal mange stemmer til

Ved kommunalvalget for et år siden fik Søren Pape Poulsen 6.566 personlige stemmer. Og de Konservative fik i alt 8.875 stemmer i Viborg.

Men når det gælder en plads i Folketinget, så skal der mere til. Da den konservative kandidat, Helge Adam Møller stillede op i Vestjyllands storkreds i 2011 fik han 12.677 stemmer. Og det var ikke nok til at blive valgt.

Se mere fra Papes besøg i vores landsdel klokken 19.30:

5:26
Søren Pape Poulsen var i dag på rundtur i den valgkreds som skal give ham en plads i folketinget ved næste valg. Han tager samtidig forskud på en lang og hård valgkamp, hvor han som ny politisk leder skal forsøge at vende vælgernedgangen i det konservative.