Pape på Facebook: Stopper som borgmester

Pape på Facebook: Stopper som borgmester

Nyheden om, at Søren Pape Poulsen skal være ny formand for Det Konservative Folkeparti kom i går, men Viborg-borgmesteren har endnu kun udtalt sig på Facebook.

Viborg skal have ny borgmester. Det står fast, efter det onsdag aften kom frem, at den konservative Søren Pape Poulsen skal afløse Lars Barfoed som formand for partiet. Pape har endnu ikke udtalt sig om sagen, men på Facebook skrev han ved 1-tiden i nat:

- Jeg er utrolig glad, ydmyg og taknemlig over den opbakning, jeg har oplevet i dag. Tak til Lars Barfoed for en fremragende indsats som formand. Jeg vil savne at være borgmester i Viborg, men ser frem til at kæmpe og knokle for ny fremgang for Det Konservative Folkeparti, skiver Søren Pape Poulsen på sin Facebook-side.

Senere i dag er det planen, at Det konservative Folkeparti og Søren Pape Poulsen holder pressemøde om formandsskiftet.