Pape-effekten er udeblevet

To nye meningsmålinger viser stort set status quo for De Konservative efter lederskiftet.

Pape_tager_afsked.jpg

Der er stilstand i vælgertilslutningen til De Konservative, efter den tidligere Viborg-borgmester Søren Pape Poulsens overtog ledelsen af partiet. Det viser to nye meningsmålinger i både Jyllands-Posten og Berlingske.

Søren Pape Poulsen blev udpeget som politisk leder efter Lars Barfoed for en måned siden, men det har ikke rykket på tilslutningen til partiet.

I Gallup-målingen i Berlingske får de konservative 5,2 procent af stemmerne, som er det samme som forrige måling. I Wilke-målingen i JyllandsPosten er billedet stort set det samme med 5,0 procent af stemmerne.

Partiet fik 4,9 procent af stemmerne ved sidste folketingsvalg og er i denne periode Folketingets mindste. Søren Pape Poulsen har det som sit erklærede mål at skaffe fremgang, men har ikke sat en præcis målsætning op for fremgangens størrelse.