Pallisbjerg ApS sendt konkurs

Herregården Pallisbjerg Hovedgård ApS er sendt konkurs.

19voPallisbjerg.Consolidated.01.jpg

Skifteretten i Holstebro tog tirsdag Pallisbjerg Hovedgård ApS under konkursbehandling, efter en konkursbegæring blev modtaget 22. september, det oplyser Statstidende.

Den 80-årige ejer, Hilda Kold og hendes søn, Hans Christian Hersom Kold, kom for alvor i vælten, da de tidligere på året blev tiltalt for momssvindel i millionklassen.

Sønnen var tiltalt for at købe raps for 80 millioner kroner i Tyskland og herefter sælge det videre i Danmark for 100 millioner uden at opgive moms af fortjenesten. Ud over fængselsstraffen skulle han betale en tillægsbøde på 18,6 millioner kroner.

Moren, Hilda, blev også kendt skyldig i momssvindel.

Pallisbjerg Hovedgård ApS har tabt næsten seks millioner kroner på tre år, og havde ved seneste regnskab i 2010 en egenkapital på - 2,24 millioner kroner.