Pædagog dømt i sex-sag

En 39-årig mand er i dag blevet dømt i en sag om sex med en 15-årig pige, der var tvangsanbragt på institutionen Gøgereden på Mors.

251011Gogereden.jpg

En 39-årig mandlig ansat på institutionen Gøgereden i Nykøbing er blevet dømt 60 dages fængsel i en sag fra 2009, hvor han tvang en 15-årig pige fra institutionen til oralsex. Han var ellers tiltalt for med vold at have tvundet sig til anden kønslig omgang end samleje og for blufærdighedskrænkelse, men retten valgte at frikende ham for tvang. I stedet blev pædagogen dømt efter en mildere paragraf om at have sex med en person, der var i hans varetægt. Udover dommen på 60 dages fængsel skal den 39-årige også betale sagsomkostningerne og en erstatning på 15.000 kroner til pigen.

Den 39-årige pædagog valgte med det samme at anke dommen.