På sporet af knivrøver fra Sevel

Politiet har fået konkrete spor at gå efter i sagen om det mislykkede knivrøver i Sevel.

130711Politi.jpg

I sagen om det mislykkede røveri i Sevel i onsdags - det, hvor en knivrøver blev jaget væk af en 68-årig mand - har Midt- og Vestjyllands Politi muligvis fået et gennembrud. Torsdag eftermiddag stjal føreren af en mørk BMW benzin for cirka 300 kroner på Q8-tanksattionen på Struervej i Holstebro, det skriver Dagbladet Holstebro-Struer på sin hjemmeside.

- Bilen er meget interessant for os, siger vicepolitikommissær Lilian Jensen fra lokalpolitiet i Holstebro til avisen.

Bogstaverne i bilens registreringsnummer - BF 51 080 - matcher bogstaverne på en mørk bil, der blev set i forbindelse med indbrud i Vinderup natten til onsdag, og som også sættes i forbindelse med knivrøveriet i Sevel.