På landet kan man ikke låne penge

Vores postnummer er afgørende for, om vi kan få lov at låne penge i banken. Bent Hansen vil nu have økonomi- og erhvervsministeren til at gribe ind.

270510Penge001.jpg

Det er måske nok skønt derude på landet, men nogle gange er det alligevel en fordel at bo i byen. I hvert fald er det langt sværere for folk uden for byområderne at låne penge i banker og realkreditinstitutter. Det har nu fået regionsrådsformand Bent Hansen til at sende et brev til økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen. Den midtjyske regionsrådsformand retter en skarp kritik af de dårlige forhold for yderområderne og vil nu have staten til at gribe ind.

Kongensgaard Efterskole i Nørre Nissum er et af de steder, der har mærket konsekvenserne af et dårligt postnummer. Vores reporter Peter Pedersen har besøgt skolen i Nørre Nissum.

Se Peter Pedersens livesending derfra:

Også Cirkusfabrikken ved Roslev har problemer med kreditforeningen. Den historie får du her på ti minutter. Cirkusfabrik-direktør Einar Trige og advokat Lars Fogh-Andersen medvirker:

Siden optagelserne har Einar Trige droppet planen om en selvejende institution. I stedet har han lige stiftet Fonden Cirkusfabrikken som bliver ejer af bygningerne. Og nu håber Einar Trige, at Skive Kommune vil stille en lånegaranti på to millioner kroner til den nye fond - ellers vil Kreditforeningen ikke låne ham de penge, som skal sikre, at cirkusfabrikken overlever.