På gasjagt i Midtjylland

Det engelske firma Tesla er i fuld gang med at lede efter naturgas i Midtjylland.

naturgasmaaling_0.jpg

Der kan muligvis være naturgas under den midjyske muld. Det mener i hvert fald det engelske firma Tesla, der lige nu er i gang med at lave målinger under Gammel Blåhøj nær Brande.

- Vi ved, der er en stor chance, for at der er noget. Vi håber så på, at det er noget fornuftigt gas, som kan bruges, siger konsulent for Tesla, Hans Koch.

Delte meninger blandt naboer

Tesla er igang med at lave et tredimensionelt kort over undergrunden ved at sende vibrationer fire kilometer ned. Samme princip som med et ekkolod. Hvis resultaterne tyder på gasforekomster, er næste skridt prøveboringer, og det falder ikke i god jord hos en af naboerne.

- Jeg vil gerne være fri for, at de skal bore i min jord, siger landmand Villy Jørgensen.

Mens andre er mere positiv

- Hvis der kan udvindes gas her, er det en fordel for samfundet, og det kan måske også give arbejdspladser, mener landmand Aage Thomsen.

Det har kostet 11 millioner kroner at kortlægge undergrunden i Branden.