Overvågning: Her er halte-røveren

Se billeder af den mand, der begik væbnet røveri mod Jyske Bank i Ulfborg.

Torsdag klokken 17.58 begik manden på billederne røveri ved at true personalet i Jyske Bank med en pistol. Han fik udleveret 25.000 kroner i kontanter.

Trods flere tip til politiet er røveren stadig på fri for, derfor har politiet nu udsendt billeder fra bankens overvågningskamera og beder om hjælp til at identificere røveren.

Røveren er omkring 50 år gammel og så halter han en del på det ene ben.

Som det ses på billederne bar han pelshue med øreklapper under røveriet. Politiet formoder, at han har holdt øje med banken i timerne op til røveriet, og vil rigtigt gerne høre fra vidner, der kan have set røveren. Han flygtede fra banken på en sort cykel med vanddunk på bagagebæreren.

Se det fulde signalement her.