To mænd anholdt: Overvågningsbilleder viser overfald på 77-årig

Mændende blev anholdt tidligt søndag morgen.

Arkivfoto.
Arkivfoto.
Foto: Palle Mouritsen, TV MIDTVEST

To mænd på henholdsvis 22 og 23 år er søndag morgen blevet anholdt, efter de overfaldt en 77-årig mand i Nygade i Silkeborg.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.

- De skubbede ham bagfra og tog benene på ham, så han bankede hovedet i fortovet. Oveni blev han også sparket, fortæller vagtchef Ole Vanghøj.

- Vi har videoovervågningsbilleder, der viser fuldstændig, hvad der skete, lyder det.

Manden lå bevidstløs på gaden

Vidner ringede til politiet klokken 06.16, efter de fandt manden liggende bevidstløs på fortovet.

De to mænd, der begge to er fra lokalområdet, bliver lige nu afhørt af politiet, der efterfølgende vil tage stilling til, om de skal fremstilles i grundlovsforhør.

1:23
En ældre mand kom i mundhuggeri med tre unge mænd tidligt søndag morgen. Han endte på skadestuen.