Oversvømmelser truer langs Gudenåen

Oversvømmelser truer langs Gudenåen

Oversvømmelserne ved Gudenåen er så massive, at vandplanterne i åen skal klippes for tredje gang i år. Beskæringen skulle gerne øge gennemstrømningen i åen og dermed sænke vandstanden.

For første gang i nyere tid skal grødeskæreren i Gudenåen i aktion for tredje gang på en sæson. Som udgangspunkt skal vandplanterne kun klippes en enkelt gang om året, men store mængder regn hen over sensommeren har fået Silkeborg Kommune til at bestille endnu en klipning på strækningen mellem Kongensbro og Tange Sø.

Vandet står nemlig så højt, at flere huse langs åen er truet.

- På et tidspunkt så kommer vi dertil, hvor elsktriske installationer og afløb fra kloakker og septitanke er truet. Det har de været den her gang. Der er kommet vand op af kloakkerne i husene og det dur ikke, siger Jarl Gorridsen, der er formand for Plan, Miljø & Klimaudvalget i Silkeborg Kommune.

Den forhøjede vandstand har været et problem igennem længere tid og hidtil har politikerne ikke villet bevilge den ekstra beskæring af de hastigt voksende vandplanter. Men sommerens heftige regnfald har fået dem på andre tanker. 

- Vi skal jo hjælpe vores borgere, så for mig var det helt klart, at vi måtte slå til nu, siger formanden.

Se grødeskæreren i aktion: 

01:48 Luk video

 

Allerede i juli måned var den forhøjede vandstand et problem. Se vores indslag fra dengang her: 

01:45 Luk video