Overskud på 848.000 kroner i Blue Fox

Herning Blue Fox præsenterer et flot regnskabsår.

blue-fox.jpg

Knap en million kroner – så stort et overskud kunne ishockeyklubben Herning Blue Fox tirsdag præsentere for den forgangne sæson.

– Vi har haft en vækst i vores omsætning på cirka 10 procent, og det fortjener Torben Skovsgaard (direktør, red.) og administrationen stor ros for. Vi er bevidste om, at der bliver ydet et godt og stort stykke arbejde, siger Claus F. Sørensen, formand for Blue Fox til aoh.dk.

Overskuddet er betydeligt højere end året før, hvor plusset i regnskabskassen lød på bare 2500 kroner.