Overskud på 800 millioner hos Grundfos

Grundfos i Bjerringbro bliver ved med at sælge flere pumper, men tjener ikke helt så mange penge som sidste år.

Verdens største pumpeproducent fik i den første halvdel af 2011 et overskud før skat på knap 800 millioner kroner. Dermed er der et stykke vej til rekord-resultatet i 2010 på 2,4 milliarder kroner. Men omsætningen er samtidig steget med 10 procent - til 10 milliarder kroner. På Grundfos' nye markeder i Rusland og Kina er væksten steget med hele 25 procent.

Grundfos forventer dog, at resten af året kan blive svært på grund af den seneste tids finansielle uro. Pumpegiganten har 17.600 medarbejdere - heraf er 4.600 ansat i Danmark.