Overskud i Landbobanken

Ringkøbing Landbobank har netop præsenteret regnskab med et stort overskud.

Onsdag præsenterede Ringkjøbing Landbobank et regnskab for de første tre kvartaler af 2013. Regnskabet viste et overskud på 341 millioner kroner før skat. Samme tid sidste år var overskuddet på 348 millioner kroner. Et resultat banken selv mener er tilfredsstillende.

- Efter at den danske økonomi oplevede lavvækst i 2012, som fortsætter i indeværende år, er banken tilfreds med den konservative kreditpolitik, som banken har været drevet ud fra, skriver banken i regnskabet.

Banken forrenter nu sin egenkapital med 17 procent.