Overskud i Hvidbjerg Bank

Banken fik det hidtil bedste resultat af den primære drift - men overskuddet er mindre end sidste år.

Bank_Penge.jpg

Hvidbjerg Bank kom ud af 2009 med sorte tal på bundlinien.

Regnskabet viser et overskud efter skat på 1,25 millioner kroner - det er en lille tilbagegang i forhold til året før, der gav et overskud på 1,84 millioner.

Banken, der har hovedsæde i Hvidbjerg på Thyholm, glæder sig over den bedste resultat af den primære bankdrift nogensinde - 12,7 millioner.

Når det ordinære resultat alligevel bliver noget mindre, skyldes det blandt andet nedskrivninger på udlån på 10,3 millioner.