Oversigt: Så meget tjener du i forskellige job

Hvor meget tjener en sygeplejerske, en tømrer eller en læge egentlig? Få overblikket her.

Arkivfoto.
Arkivfoto.
Foto: Scanpix / Claus Fisker

En lønseddel offentliggjort på Facebook har skabt debat om, hvor meget det egentlig er normalt at tjene.

Sygeplejerske Rikke Bæk Cramer fra Skive delte søndag sin lønseddel på Facebook som en reaktion på, at innovationsminister Sophie Løhde (V) mener, at lønstigningerne for offentligt ansatte de seneste år har været for store i forhold til deres privatansatte kolleger.

På Rikke Bæk Cramers lønseddel fremgår det, at hun i sit job som centersygeplejerske på et plejehjem 30 timer om ugen tjener 23.186,92 kroner før skat.

- Jeg har valgt at dele min lønseddel for at komme med noget konkret i den her debat. Om folk så synes, min løn er høj, lav eller lige tilpas, det må folk selv bestemme. Men så har vi da noget, vi kan diskutere ud fra, siger Rikke Bæk Cramer.

Efterfølgende er debatten bølget frem og tilbage, både på Facebook og i en lang række danske medier - for hvor høj skal en løn egentlig være, før den er fair?

Her får du et overblik over, hvor meget forskellige faggrupper tjener i Danmark. Alle tal er fra 2016 og viser månedlige bruttoindkomster. Tallene er inklusiv diverse tillæg, pension og feriegodtgørelser.